Halvdelen af folkeskolens afgangselever starter på en ungdomsuddannelse

Blandt folkeskolens afgangselever fra 2017 startede 56 pct. på en ungdomsuddannelse inden for 2 år. Langt de fleste af eleverne, svarende til 83 pct., startede på den gymnasiale uddannelse, mens 17 pct. startede på en erhvervsuddannelse.

 

Andelen af folkeskolens afgangselever, der inden for 2 år efter eksamen, starter på en ungdomsuddannelse, har historisk ligget på omkring 50 pct. Siden 2010 er andelen steget fra 49 pct. til 56 pct.

 

Figur 1. Andelen der er startet på en ungdomsuddannelse 2 år efter folkeskolen, årgang 2009-2017

Kilde: Grønlands Statistik- se tal i Statistikbanken (http://bank.stat.gl/UDDTRFA1).